Natur og udeliv
Som et led i visionen, ønsker vi at bruge de unikke fysiske rammer og naturen. Særligt i forbindelse med en pt ny virkelighed med Covid-19, ser vi det som en nødvendighed at udvikle vores vision i udelivet.
Ny forskning fra Center for Børn og Natur viser, at børn som møder naturen i deres daginstitution både bliver sundere og stærkere i forbindelse med deres motorik og trivsel. Ved at bruge naturen mest muligt og tidligt i børnenes liv, bliver børnenes tilknytning til naturen og relationer til den påvirket i en grad, som kan præge resten af livet. Forskningen hviler på fem principper, som vi fremadrettet vil inddrage i udviklingen af pædagogik og læringsmiljøerne i udelivet.
Naturen som rum:
Grønne områder er restituerende og urodæmpende for børn.
Kvalitetsnatur:
Kan understøtte udvikling af opmærksomhed og modvirke forskellige former for opmærksomhedsforstyrrelser. Kvalitetsnatur defineres som et naturområde, der er meningsfyldt for barnet og at omsorgspersoner har indflydelse på, hvordan de forholder sig til omgivelserne fx planter og dyr.
Udfordrende terræn: (fx glatte sten):
Inspirerer til at afprøve kroppens muligheder, fremme motorisk udvikling og fællesskaber.
Naturen er fantasi- og trivselsfremmende:
Tilgængelige genstande i grønne omgivelser bryder med strukturen i dagligdagen og får børn til at lege på kryds og tværs af bedstevenner, køn og alder.
Ovenstående kommer til udtryk på mange forskellige måder i vores hverdag. Se mere herom i den styrkede læreplan under læreplanstemaet ”Natur, udeliv og science”.